Havvindmøller i Østersøen skal i stigende grad sikre Polens grønne omstilling. Samarbejde med DTU vil gøre vejen til omstilling kortere.
Historisk set har Polen baseret sin energiproduktion på udvinding af kul. De polske kulminer har været – og er stadig – en væsentlig faktor for polsk økonomi. Men nu blæser der nye vinde, som for alvor fik fart sidste år, da Polens klimaminister Michał Kurtyka annoncerede, at landet vil satse på vedvarende energi, og bygge gigantiske vindmølleparker i Østersøen. I den forbindelse underskrev landene omkring Østersøen en aftale om at udvikle nye havvindmølleparker i området. Danmark var blandt underskriverne.
Men man omlægger ikke bare en nations energiforsyning. I Danmark har den udvikling taget omkring 40 år. I de år har danske forskere, ingeniører og virksomheder gjort sig en lang række erfaringer, som har gjort dansk vindforskning førende på området, og som nu kan komme den polske omstilling til gode.
Det har fået det polske energiselskab PGE (Polska Grupa Energetyczna) og Teknologisk Universitet i Gdańsk til at række ud til DTU Vindenergi - et af verdens førende forskningsinstitutter på området. I første omgang har parterne underskrevet et forståelsespapir.
”Vejen fra beslutning til etablering af havvindmøller i den polske del af Østersøen kan blive meget kortere, hvis man drager nytte af de erfaringer, der er gjort i Danmark,” siger Cathy Suo, der er divisionschef på DTU Vindenergi.
"Vejen fra beslutning til etablering af havvindmøller i den polske del af Østersøen kan blive meget kortere, hvis man drager nytte af de erfaringer, der er gjort i Danmark"
Cathy Suo
Havvindmøller kræver ingeniører
I forlængelse af det forståelsespapir, som parterne har underskrevet, vil der være udveksling af viden, studerende og forskere. Indledningsvis vil der f.eks. være tale om konferencer, workshops, studiepraktik, studiebesøg samt udvikling af fælles projektansøgninger til EU eller andre organisationer. På sigt kan det føre til, at Teknologisk Universitet i Gdańsk vil kunne uddanne egne ingeniører med den nødvendige ekspertise.
”Undervisning af underviserne vil gøre de tekniske universiteter i stand til at uddanne fremtidens ingeniører, som skal have indsigt i de meget komplekse områder, som havvindmøller er omfattet af,” siger Cathy Suo.
Første skridt mod en baltisk omstilling
Cathy Suo ser derudover udvekslingen med Polen som et vigtigt skridt mod en bæredygtig energiproduktion, som i første omgang skal føre til en øget kapacitet på havvind i Polen, men snart kan komme til at omfatte alle landene omkring Østersøen.
”Vi er i dialog med Litauen, som også er indstillet på at tage del i den grønne omstilling, og dermed tager vi de første skridt på vejen mod at gøre det baltiske område grønnere. Ofte er det de første skridt, der er de svære, så de er afgørende for at skabe den udvikling, Europa og verden efterspørger. Kort fortalt gælder det om, at vi skal styrke den grønne omstilling og gøre det på kortere tid.”
De polske energimyndigheder har sideløbende indgået en aftale med det danske energiselskab Ørsted om etablering af de første havvindmølleparker i den polske del af Østersøen. Ørsted har forventning om, at det også vil accelerere den lokale forsyningskæde og fremme den økonomiske aktivitet i området.
I Polens energipolitik frem mod 2040 fremhæves havvind som en central teknologi, der kan gøre Polen til en lavemissionsøkonomi, og Polens havvindlov beskriver landets ambitioner for havvind: I dag har Polen ingen havvindkapacitet, men fremover forpligter landet sig til at installere 3,8 GW inden 2030 og op til 11 GW inden 2040, og analyser viser et potentiale på op til 28 GW i polsk farvand inden 2050. Det vil gøre Polen til det største marked for havvind i Østersøområdet og bidrage væsentligt til Europa-Kommissionens mål om 300 GW havvindkapacitet i europæiske farvande inden 2050 for at nå EU’s mål om klimaneutralitet.
Kilde: Ørsted