Helge Aagaard Madsen har altid mange jern i ilden og er ikke bange for at gå nye veje i sit arbejde som forskningsspecialist på Institut for Vindenergi. D.1. november kunne han fejre sit 40års statsjubilæum.
Aktuelt er Helge projektleder på et EUDP-støttet projekt, der handler om at udnytte selv svag vind til produktion af vindenergi, og det er nyt inden for forskningen i vindenergi. Helge fortæller om ideen bag projektet: ”Hvis vi skal have dækket størstedelen af vores elforbrug med vindenergi, skal vi kunne udnytte den svage vind, lavvinden, bedre end i dag,” siger han og fortsætter: ”I LowWind-projektet, som vi kalder det, arbejder vi derfor på at udvikle længere vindmøllevinger og en større rotor.” Helge håber, hans forskning i lavvind vil være med til at sætte en ny trend, og han oplever stor interesse for området inden for branchen. Vestas er med som deltager i projektet, og på TORQUE 2020 konferencen for nylig var der stor opmærksomhed på præsentationen af den første udgave af en 3.4MW LowWind vindmølle med en rotordiameter på 208 meter.
Et andet forskningsprojekt, som optager Helge, foregår på testcenteret i Høvsøre på den jyske vestkyst. Her planlægger man at måle vindens trykfordeling på vindmøllevinger i fuld skala, dvs. på rigtige vindmøller, for at kunne kortlægge, hvordan de aerodynamiske egenskaber er på vingen. ”Vi har udviklet et såkaldt trykbælte, som lægges rundt om vindmøllevingen, og vi kan på den måde måle den aerodynamiske kraft specifikke steder på vingen. Det er helt unikt,” siger Helge.
Helge har været med, siden man på Forskningscenter Risø påbegyndte forskningen i vindenergi i midten af 1980’erne, til i dag. Det vidner bl.a. hans mangeårige arbejde sammen med en anden af vindenergiforskningens grand old men fra DTU Vindenergi, Flemming Rasmussen, om. Han siger om Helge: ”Helge har på enestående vis formået at kombinere et virkelig godt teoretisk grundlag med det praktiske og det innovative. Han har altid flere ting i gang samtidig, og han har gennemført mange komplekse projekter med usædvanligt gå-på mod og opfindsomhed – men altid uden de store armbevægelser. Ideerne står i kø til udførelse, og det er en fornøjelse at være med.”
De vigtigste milepæle
Adspurgt, hvad de vigtigste skridt i hans forskning har været, fremhæver Helge sit første internationale EU-projekt fra 1986, hvor den anden partner var engelske Cranfield University. Efterfølgende deltog Helge i andre internationale konsortier i EU og IEA- (International Energy Agency) regi, som betød, at han tidligt i sin karriere fik gode kontakter i forskningsmiljøet omkring vindenergi i forskellige lande og i EU-systemet. Det ledte bl.a. til, at han i 1993 blev inviteret til at være med i et review-panel af forskere i EU-regi, der evaluerede nye projektforslag til kommende forskningskontrakter.
Helge fortæller også om EUDP-samarbejdet i 1997-2002, som var et forskningsprojekt om aeroelasticitet. ”Det gav en stor frihed at få den EUDP-kontrakt, for så kunne vi arbejde med forskningen i et fem års program,” husker Helge. Desuden nævner han udviklingen af såkaldte vindmøllevinge-flaps, hvor teknologiudviklingen for alvor startede på Institut for Vindenergi i 2007. Flaps er bevægelige, fleksible bagkanter på vindmøllevinger, som benyttes til at optimere produktionen og reducere belastningen på vingerne. Gennem tre EUDP støttede projekter, først INDUFLAP I og II-projekterne fra 2010 til 2018 og senest med VIAs projektet er teknologien nu udviklet til at blive afprøvet i fuld skala. Et tredje højdepunkt i rækken af forskningsprojekter var Dan-aero-projektet, der forløb 2007-2010 og omhandlede detaljerede aerodynamiske målinger på fuldskalamøller. Projektet var en succes og kun muligt ”på grund af fremsynede folk hos de industrielle partnere (Vestas, Siemens, LM og DONG Energy) og støtten fra EUDP,” som Helge beskedent siger.
Endelig nævner Helge en milepæl, både for ham selv personligt, men også for computermodellering inden for vindenergi: resultaterne af hans Ph.d. studium fra 1983, som omhandlede udvikling af en aerodynamisk beregningsmodel for lodret akslede vindmøller. Hans model fra dengang er i dag implementeret i DTU softwaren HAWC2, der bruges globalt til beregning af vindmøllers aeroelastiske egenskaber.
Helge er forfatter eller medforfatter til knapt 400 artikler, konferenceindlæg og tekniske rapporter.
Privat er han gift med Esther, og de to bor i Roskilde og har fire børn i alderen 27-34 år. Et af dem, Mads Holst Aagaard Madsen, går i sin fars fodspor og er postdoc på DTU Vindenergi.