Daan Cederløf er ph.d. studerende på 3. år på DTU Vindenergi, hvor han beskæftiger sig med skader i kompositmaterialer til vindmøllevinger.
Daan kom til DTU efter et ophold i Brasilien på Instituto Tecnológico de Aeronáutica i Sao Paolo, hvor han skrev sit speciale til sin master i luftfartsingeniørvidenskab. Inden da boede han i Delft i Holland, hvor han havde tilbragt sin øvrige studietid og også er dimitteret fra. Han er halvt hollandsk og halvt norsk og har derfor også boet i Norge i sin barndom. For få år siden mødte han en norsk pige, som han blev kæreste med, og fordi hun studerede i Danmark, var tanken om at flytte til Danmark ham ikke fjern, da han så et interessant ph.d.-opslag fra DTU Vindenergi. Opslaget omhandlede kontrol af skader i kompositmaterialer til vindmøllevinger, og Daan var fra sit studium allerede interesseret i kompositmaterialer til vinger, så han søgte straks ph.d. stillingen og fik den.
Daans forskning
På DTU Vindenergi er Daan tilknyttet sektionen CAM (Composites Analysis and Mechanics), og hans ph.d. projekt indgår i EU-projektet DACOMAT. Projektet er støttet af Horizon 2020, der er EU's støtteprogram for forskning og innovation. I DACOMAT-projektet arbejder forskerne på at udvikle mere solide kompositmaterialer blandt andet til vindmøllevinger og store bygningskonstruktioner. Daans ph.d.projekt bærer titlen Control of fatigue delamination growth og går ud på at gøre netop vindmøllevinger mere tolerante over for skader på mikrostruktur-niveau og på den måde forlænge levetiden på vingerne. I praksis vil det sige, at man behandler overfladen på glasfibrene med plasma for at kontrollere dannelsen af revner i materialet. I løbet af projektet udfører Daan eksperimentelle tests for at afgøre, om hans teser passer. Blandt andet har han udført behandlingen med plasma. Planen er desuden at bruge tests’ne som grundlag for en computermodel. Daan fortæller, at han lige nu arbejder på tests, der skal vise, hvordan revner i materialet opstår.
Hvor forestiller du dig, at din forskning vil kunne bruges?
”Det er lidt et nicheområde, jeg beskæftiger mig med,” erkender Daan, ”men skal mine resultater bruges ude i den virkelige verden, vil det nok være i forbindelse med bedre at kunne bestemme forudsige, hvor skader på vindmøllevinger vil kunne opstå,” forklarer han. Daans ph.d.-vejleder, Professor Bent Sørensen fra DTU Vindenergi, deltager også i DACOMAT-projektet, der foruden Danmark involverer 13 deltagere fra Norge, Storbritannien, Belgien og Spanien.
Kulturen på DTU Vindenergi
Daan er glad for sit arbejde og kollegerne på Institut for Vindenergi. Han værdsætter både de andre ph.d. studerende og teknikerne, som han synes, det er godt at tale med over en kop kaffe af og til. Kulturen på DTU Vindenergi er meget afslappet, på godt og ondt, synes Daan. ”Den frihed jeg har til selv at vælge hvilken vej jeg vil gå i forhold til mit emne er ind i mellem lidt skræmmende, men det giver mig først og fremmest en følelse af ejerskab for projektet, fordi jeg ikke blot følger en vejleders anvisninger,” siger han. Afslappetheden har vist sig at være vigtig for Daans trivsel. ”Under Corona-nedlukningen fandt jeg ud af, at det ikke kun er vigtigt for mig at komme til Risø for at udføre mit arbejde, men også for at slappe af og få snakket med andre mennesker,” siger han. Han tager med glæde turen fra bopælen i København til Risø, for han er glad for omgivelsernes rolige natur.
Har du et godt råd til kommende ph.d. studerende her på instituttet?
”Kommunikation har nok været nøgleordet for mig, da jeg startede her, siger Daan. Det er vigtigt at være åben og kommunikere med de andre her på instituttet – og ikke kun, når man har brug for hjælp,” siger Daan. Skal han give et par gode råd til kommende ph.d. studerende, har han to at byde ind med: dels, mener Daan, er det vigtigt at være åben og tydelig i sin kommunikation med sin vejleder og afstemme sine forventninger til ph.d. studiet gensidigt med hende/ham. I den forbindelse anbefaler Daan, at man sørger for at holde møder med vejlederen løbende, når man har behov, for at undgå overraskelser. Og dels er det en god ide, at man som ny på instituttet finder ud af, hvordan instituttet fungerer rent praktisk: hvem skal man for eksempel tale med, når man har brug for hjælp, slutter Daan.