Alessandra Follo

Første NOWRIC ph.d. studerende ansat på DTU Vindenergi

fredag 31 jan 20

Kontakt

Alessandra Follo er den første ph.d., der er ansat på DTU Vindenergi som en del af NOWRIC samarbejdet mellem DTU samt norske SINTEF og NTNU.

DTU indgik i januar sidste år et samarbejde med Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) samt det norske forskningsinstitut SINTEF et samarbejde om at lave et fælles forskningscenter, NOWRIC (Nordic Offshore Wind R&I Centre).

Det samarbejde ser nu for alvor dagens lys på DTU, hvor DTU Vindenergi netop har ansat 1 ph.d.-studerende, Alessandra Follo, der er startet på instituttet ved årsskiftet.

”Mit ph.d.-projekt kigger på det system, der indsamler den kraft, der produceres af hver større vindmølle på over 10MW. Med projektet kigger jeg på vindmøllerne individuelt, i en stor vindmøllepark,” forklarer hun:

”I de offshore vindmølleparker, der er i drift i dag, styres opsamlingssystemet i vekselstrøm mellem medium spænding (MVAC). Målet med projektet er at muliggøre at reducere vindmølleparkernes driftsudgifter.”

Samarbejdet på tværs af landegrænser er spændende

Alessandra Follo blev i sommer færdig med en MSc uddannelse på DTU, og hun var ikke i tvivl om, at hun gerne ville fortsætte på DTU:

”I sommeren 2017 var jeg to uger i Norge, hvor jeg havde min daglige gang i NTNUs faciliteter.”

Netop erfaringerne i Norge var en af de store årsager til, at hun valgte at søge om ph.d-positionen:

”Da jeg læste jobopslaget, så jeg med det samme, at det hørte under NOWRIC. Med de tre forskningscentre og institutter er man garanteret det højeste forskningsniveau,” siger hun.

Som en del af NOWRIC skal hun bruge et af de næste tre år som ph.d. i Norge, hos NTNU i Trondheim. De resterende to år skal hun bruge på DTU Risø Campus.

I december 2019 startede den første NOWRIC ph.d. studerende på norske NTNU, og 1 februar starter endnu en ph.d.-studerende på DTU Vindenergi, Arefhossein Moalemi, som en del af NOWRIC-samarbejdet.