Under coronapandemiens nedlukning af landets institutioner har universiteterne været udfordret med hensyn til undervisning og forskning. Det har de ph.d.- studerende fra DTU Vindenergi oplevet såvel fagligt som socialt.
Mange ph.d.studerende har ud over de faglige udfordringer samt begrænsede muligheder for rejseaktivitet savnet kontakt til vejleder og kollegaer og i det hele taget savnet det sociale fællesskab, mens campus var lukket. Så det har krævet en del ekstra at tage sin ph.d.
”Jeg synes, at det er rigtig godt klaret, at vores ph.d.-studerende på trods af pandemien og alle dens genvordigheder har været i stand til at færdiggøre deres afhandlinger. Fra DTU Vindenergi anerkender vi, at det har været svære forhold. Det har det været generelt for alle, men det har nok været særligt svært på nogle punkter for vores ph.d.´ere,” siger viceinstitutdirektør på DTU Vindenergi Peter Hjuler Jensen.
En anderledes oplevelse
At det har været en svær tid at skrive ph.d. i, kan ph.d.studerende Antariksh Dicholkar fra DTU Vindenergi bekræfte. Han forklarer, at han har manglet det akademiske miljø, især fordi han ikke kunne holde møder med sin vejleder og ses med andre ph.d.studerende. ”Som ph.d.studerende er man mere alene, fordi man ikke nødvendigvis er en del af et team,” fortæller Antariksh. Da den første nedlukning kom, følte han sig isoleret, fordi han ikke kunne komme ud på sin arbejdsplads i omkring tre måneder. Det havde betydelige konsekvenser fagligt, for Antariksh følte sig fastlåst i sine problemstillinger og havde brug for sparring med sin vejleder og andre ph.d.studerende for at komme videre med sit projekt. Den sparring var umulig at få under nedlukningen, og først da han atter kunne komme ud på campus og fik talt med nogle kolleger, kom han i gang igen.
Nedlukningen betød tillige, at Antariksh måtte aflyse studierejser til Stockholm og USA. Aflysninger, som har betydet, at han ikke har kunne opbygge faglige fællesskaber internationalt, som man ellers har gavn af som ph.d.studerende.
Antariksh mærkede også konsekvenserne af nedlukningen på sin trivsel privat, for han var alene, da han kom til Danmark og havde ikke nået at skabe sig et netværk uden for DTU Vindenergi, da landet lukkede ned. Han følte sig meget ensom og gik alene med sine bekymringer for sit projekt - og for familien hjemme i Indien.
Erfaringen rigere handlede Antariksh på situationen, da anden nedlukning kom, og fik arrangeret et arbejdsfællesskab privat med et par andre ph.d.studerende, og det hjalp ham. ”Det er vigtigt at blive intellektuelt stimuleret af andre mennesker. Hvis man kun har sine egne tanker, duer det ikke,” understreger Antariksh og opsummerer: ”Alt i alt føler jeg, at jeg er gået glip af ph.d. oplevelsen.”
Problemet er generelt for de ph.d.studerende
Antariksh’ pointer bakkes op af Professor Jens Nørkær Sørensen, der ser en generel tendens på instituttet til, at de ph.d.studerende har været særligt udfordret, fordi de har manglet daglig sparring med vejleder og kolleger. ”De har simpelthen ikke haft et forskningsmiljø at være en del af – især de udenlandske ph.d. studerende har manglet fagligt og socialt netværk,” siger Jens Nørkær Sørensen og uddyber: ”Mange har været begrænset til at skulle lave forskningen hjemme, som i manges tilfælde har været i små lejligheder eller på værelser.” Endelig har de manglende udlandsophold været skidt for karrieren, bl.a. fordi de ikke har haft mulighed for at skabe det internationale netværk, man typisk får ved deltagelse i internationale konferencer og møder med fagfæller i udlandet.
En anden ph.d. studerende fra DTU Vindenergi, Jenna Iori fra forskningssektionen System Engineering and Optimization, fortæller om oplevelser tilsvarende Antariksh’ under nedlukningen: Hendes kontakt til de andre ph.d.studerende var meget mindre under nedlukningen i forhold til, når hun har sin gang på campus: ”Vi ph.d. studerende havde før coronanedlukningen tit talt sammen i hverdagen eller mødtes ved kaffemaskinen og fået en snak, og den slags faglig og social interaktion var svær at skabe, da vi ikke havde vores gang på campus,” siger Jenna.
Begge ph.d. studerende ser fremad og konkluderer, at det er rart at være tilbage på campus.
”Vores ph.d.´ere har helt klar fået en anderledes studietid, end de havde forventet og håbet. Nu glæder vi os over, at vi alle sammen – både forskere, studerende og administrativt personale – igen kan mødes fysisk. Mange af vores medarbejdere kommer jo hertil fra hele verden for at være en del af et unikt miljø, men det miljø opleves kun rigtigt, når vi også kan være sammen her på Campus,” slutter Peter Hjuler Jensen.