Med WAsP 12.6 introducerer DTU Vindenergi automatisk import af Generalised Wind Climate filer fra det Globale Vindatlas (Global Wind Atlas). Dette gør det muligt for WAsP-brugere hurtigt at foretage en indledende beregning af vindressource, placering og energiproduktion for vindmøller og vindmølleparker.
Når der indsættes en Generalised Wind Climate fil (GWC) fra det Globale Vindatlas i WAsP-softwaren, bruger WAsP koordinaterne for meteorologi-stationer, vindmøller, reference sites og ressourcekort til at beregne placeringen af et centrum for interpolering. Derefter bruger WAsP en algoritme til at tildele vægte til GWC-filer fra Global Wind Atlas og beregne et interpoleret GWC.
Seniorudviklingsingeniør Brian O. Hansen kommenterer den nye WAsP-version:
“WAsP 12.6 giver nem og korrekt adgang for WAsP-brugere til vindklima data fra det Globale Vindatlas. Dette gør det muligt for WAsP-brugere hurtigt at foretage præliminær beregning af vindressource, placering og energiproduktion for vindmøller og vindmølleparker.”
Læs mere om WAsP version 12.6:
WAsP Suite 2021-A released - WAsP
Læs mere om WAsP:
Wind energy industry-standard software - WAsP