Fra et job i Mexicos industri til forskning i brud i vindmøllevinger på DTU - Rubén Anchondo har været vidt omkring for at komme til at beskæftige sig med det, han brænder for.
I dag er Rubén Anchondo ph.d.studerende på DTU Vindenergi, hvor han forsker i de mekanismer, der får materialerne, man bruger i vindmøllevinger, til at gå i stykker.
Hvad er dine interesser?
”Jeg arbejder med at undersøge de fysiske mekanismer, der forårsager svigt af de såkaldte kompositstrukturer, man bruger i materialer til vindmøllevinger, går i stykker,” siger Rubén og uddyber: ”Kompositstrukturer giver fordele i mange henseender sammenlignet med andre materialer som fx metaller, men disse bringer også nye udfordringer, da deres ”svigtmekanismer” er mere komplekse sammenlignet med metallers.” Rubéns aktuelle undersøgelser vil være direkte anvendelige i vindmølleindustrien, hvor man også beskæftiger sig med materialernes holdbarhed, for brud på vindmøllevinger er en stor udfordring for vindmølleproducenterne. Brud er dyrt for dem, både fordi det giver større udgifter til vedligehold af vindmøllevingerne, og fordi det i sidste ende går ud over vindmøllens energiproduktion.
Rubéns projekt bærer titlen “Delamination of Composites Blades Structures using the Cohesive Zone Approach,” og der hersker ingen tvivl om, at han brænder for sit arbejde:
”Det, der især optager mig, er at opnå en forståelse af materialets opførsel – og så at beskæftige mig med noget, som ingen andre har gjort før,” siger en begejstret Rubén Anchondo. Begge dele har han mulighed for i ”Section for Structural design and testing” på DTU Vindenergi. Under sektionsleder Kim Branners vejledning og i samarbejde med flere af instituttets dygtige forskere inden for feltet arbejder han på at kunne forstå, hvad der helt konkret sker, når kompositstrukturerne i vindmøllevinger går i stykker. ”Formålet på sigt er at kunne forudsige skader i vindmøllevinger,” fortæller Rubén.
Arbejder i udlandet
For tiden har Rubén dog ikke sin gang på DTU’s campus på Risø. I stedet er han på udlandsophold i Girona i Spanien. og tilknyttet the University of Girona. Opholdet er en del af ph.d. uddannelsen og formålet med det er at implementere en numerisk metode, som han i samarbejde med Bent Sørensen og Stergios Goutianos (begge fra DTU Vindenergi) har udviklet. Han samarbejder med universitetets såkaldte ”AMADE”-gruppe (Industry-oriented characterisation and analysis of advanced materials and structures), og her er især Rubéns kontaktperson, Albert Turon, ekspert i implementering af sådanne metoder.
Rejser i forbindelse med studiet er ikke fremmed for Rubén. Faktisk har de været et vilkår for ham det meste af hans professionelle liv: Han tog sin bachelor i Aerospace Engineering, dels i hjemlandet Mexico i Chihuahuaprovinsen og dels i den amerikanske stat New Mexico. Herefter færdiggjorde han sin master i Sverige på Kungliga Tekniska Högskolan, og da han hurtigt blev glad for kulturen i Europa, søgte han et Erasmus Mundus stipendium og fik det, så en forlængelse af opholdet i Sverige, med praktikophold i Grækenland og Frankrig, blev mulig. Og siden 2019 har det altså været Danmark, der har huset den driftige ph.d.-studerende.
Men én ting er universitetsverdenen. Hvordan vil din forskning blive brugt i praksis?
”Fremadrettet vil min forskning kunne bruges alle vegne i industrier, hvor der bruges laminerede kompositstrukturer. Og altså også i vindmøllevingers materialer hvor der indgår kompositter,” siger Rubén.
Hvorfor valgte du at lave din ph.d. på DTU Vindenergi?
Rubén forklarer, at der er en række grunde til, at hans valg faldt på DTU Vindenergi: ”Den vigtigste grund er nok min personlige motivation, for jeg ønskede at arbejde for et bæredygtigt samfund, og der er vindenergi vigtig”. Desuden synes Rubén, at DTU gør det godt. ”DTU er et professionelt universitet med stor menneskelig og teknisk kapital,” præciserer Rubén.
Hvordan oplever du kulturen på DTU Vindenergi?
”Her i Skandinavien er I meget direkte! At der er en sådan kultur, gør det let at kontakte folk. Det handler også om, at der ikke er noget hierarki,” siger Rubén. Det flade hierarki betyder også, at han oplever, at han som ph.d.studerende bliver respekteret. Og det hænger nok sammen med den frihed og det ansvar, han føler, han har. Selvom der skal søges om funding til ph.d.projektet, og dette kan have indflydelse på valget af forskningsområdet, oplever han alligevel en stor forskningsmæssig frihed, fortæller han.
Har du et godt råd til kommende ph.d.-studerende på instituttet?
Rubén vil råde DTU’s nye ph.d.studerende til at ”se sig godt omkring” inden for fagområdet undervejs i studiet for at finde referencer til emnet. Der kan sagtens findes materiale om området, der kan være brugbart, mener han. Rubén siger endvidere om ph.d.processen: ”Forvent ikke at alt går efter planen. Meget kan ændre sig undervejs. Det er meget komplekst at skrive en ph.d., og man kommer til at skulle træffe nogle svære beslutninger. Det skal man være klar over, før man begynder,” slutter Rubén.