Efter 43 år, er det nu tid til, at Flemming Rasmussen drosler lidt ned. Men han stopper ikke helt.
Prøvestationen for mindre vindmøller på Risø dagens lys for første gang. Med om bord var nyansatte 26-årige Flemming Rasmussen. Han blev ansat på et nyt 3-årigt EUDP-projekt, der skulle opbygge prøvestationen på Risø.
I dag, 43 år senere, sidder han stadig på Risø; på sit kontor, som han ved månedens udgang forlader, da han har valgt at trække sig tilbage som sektionsleder for Airfoil and Rotor Design. Men som han selv siger, så er det ikke et endegyldigt farvel, da han har valgt at fortsætte på Risø, dog kun halv tid.
Igennem sine mere end fyrre år har 70-årige Flemming Rasmussen oplevet lidt af hvert:
”Det har været en helt enorm udvikling, vi har været igennem. Det var noget, vi måske kunne drømme om, dengang jeg startede, det har alligevel overgået alle vores forventninger,” siger han.
Ikke i mål endnu
”Det var svært dengang at forestille sig, at man i dag ville kunne bygge en 15 MW vindmølle. Der er sket så utrolig meget på området, og så er vi ikke engang i mål endnu,” siger han og fortsætter:
”Vi har diskuteret længe, om møllerne kan blive større. Nogen siger nej, men vi har undersøgt det, og der er næppe begrænsninger op til 20 MW,” lyder det optimistisk.
En ting, der altid har ligget Flemming Rasmussen på sinde er visioner og forskning. For ham har det været vigtigt, at vi ikke bare tager til takke med der, hvor vi er nået til i udviklingen. Vi kan altid blive bedre, og det er vigtigt at finde nye udfordringer, når man når i mål med de gamle.
”Vi kan fra tid til anden læse, at vi er i mål med vindmøllerne. At det var den succeshistorie, og nu skal vi videre med noget andet. Folk har svært ved at forstå, at der skal laves så meget forskning på området. Men det er vi nødt til. Vi er ikke i mål. Det kommer vi aldrig. Perspektiverne er næsten ubegrænsede.” siger Flemming.
”De første vindmøller, vi arbejdede med, var på 15 KW. I dag laver vi møller, der er 1000 gange større. Det handler ikke bare om at kunne producere en vindmølle. Udviklingen skal gøres bæredygtig, og vi må tænke vindteknologi som en endelig løsning. Vindenergi ER en del af den bæredygtige løsning.
Klar til nye udfordringer
Efter 25 år som sektionsleder er det nu blevet tid til at prøve noget nyt. Selv om tiden som sektionsleder og tidligere programleder har været helt speciel og noget, han har været glad for, glæder Flemming sig nu især til at kunne tænke lidt mere frit.
Det bliver professor Christian Bak, der har været ansat på DTU siden 1997, som skal tage over efter Flemming Rasmussen, og hvis det står til Flemming Rasmussen, så skal den nye sektionschef køre videre i den retning, som det har kørt indtil nu:
”Jeg er glad for den linje, vi har kørt. Det er også det, jeg hører fra folk, så jeg håber, den linje bliver bevaret,” siger han og kommer med et råd:
”Husk at diskutere vores rolle. Så bliver alt, vi gør, en bevidst beslutning. Det er vigtigt, for ellers kan vi let køre ud på et sidespor. Vi kan stadig udvikle teknologien på alle områder. Fortsat udvikling er essentielt,” slutter han af.