D.1. september er det 40 år siden, seniorforsker Gunner Christian Larsen blev ansat på Forskningscenter Risø. Fra sit job som projektleder af store EU-projekter kan han i dag se tilbage på en spændende årrække med mange forskelligartede arbejdsområder inden for forskning i vindenergi.
Gunner Larsen startede sit arbejdsliv i 1980 som nyuddannet civilingeniør. Her blev han forsker på Forskningscenter Risø i Sektionen for Strukturel Mekanik. I 1985 tog hans karriere en drejning mod forskning inden for vindenergi, da han skiftede til Vindenergiafdelingen. Her var han med til at udvikle aeroelastiske koder, der bruges til at analysere vindens belastning på vindmøller. Han kom herefter til Vindenergiafdelingens programområde Aeroelastisk Design, hvor han bl.a. beskæftigede sig med ekstrembelastninger af vindmøller. Senere skiftede hans faglige fokus til vindmølleparker, og inden for dette område har arbejdet med at kvantificere betydningen af vindmøllers wakes (dvs. slipstrømme efter vindmøller) for belastningen og ydelsen af de øvrige vindmøller i en vindmøllepark.
Gunner Larsens interesse for vindmølleparker kulminerede i 2007 med EU projektet TOPFARM, som han var projektleder for i tre år. Her forskede han og kolleger videre i vindens opførsel i vindmølleparker med formålet at bestemme den optimale placering af hver enkelt mølle i vindmølleparken. Dette resulterede i udviklingen af en ny dynamisk model til at beskrive strømningen i vindmølleparker med henblik på at opnå den økonomisk optimale vindmøllepark.
I dag er Gunner Larsen projektleder for et andet EU projekt, TotalControl, hvor målet er at forbedre kontrolstrategierne for fremtidens vindmølleparker, så strømproduktionen fra disse optimeres, mens belastningen af de enkelte møller reduceres. Gunner uddyber: ”Populært sagt, så handler det om at få hver enkelt mølle til at ofre sig for ’fællesskabet’, dvs. vindmølleparken, så performance optimeres på parkniveau”. Desuden er han projektleder på et dansk projekt, LICOREIM, samt et projekt støttet af det Norske Forskningsråd, Nextfarm, så han har mange jern i ilden. Gunner praler ikke med sine bedrifter, men hans engagement er ikke til at tage fejl af, da han fortæller, at hans og kollegers dynamiske wake modellering er kommet med som anbefalet metode i en IEC norm. Det betyder, at den er blevet et element i et sæt af forskrifter, som man internationalt kræver, at en vindmølle skal leve op til.
Om hans arbejdes betydning inden for forskningen i vindenergi siger hans overordnede, Head of Section, Katherine Dykes: ”Gunner Larsens bidrag til fremme af ingeniørvidenskab inden for vindenergi anerkendes globalt. Gunner kan altid finde det optimale træfpunkt mellem det at fremme den videnskabelige forståelse af vindenergien og løbende udvikle praktiske tekniske løsninger baseret på denne viden. F.eks. var han tidligt med til at identificere wakes’nes bugtende natur som et vigtigt aspekt af det samlede billede af vinden og tabet af effekt i en vindmøllepark, men han var også hurtig til at skabe pragmatiske ingeniørløsninger for at give vindindustrien mulighed for at håndtere fænomenerne i de kommende generationer af vindmøller og vindmølleparkers design og drift.”
At Gunners viden og resultater bruges uden for universitetet er godt i tråd med det, han selv brænder mest for. På spørgsmålet, om hvad det sjoveste har været – og er, svarer han således uden tøven: ”Matematisk modellering til gavn for vindmølleindustrien.”
Gunner Larsen er forfatter eller medforfatter til mere end 300 artikler, konferenceindlæg og tekniske rapporter. Privat bor han med sin familie i Himmelev, og i fritiden er han aktiv i Roskilde Roklub.