Testcenter Østerild

Østerild er et af de bedst egnede steder at teste store vindmøller i Danmark. Vigtigst af alt, så ligger testcentret tæt på kysten med masser af vind. For at teste de store vindmøller er der behov for en middel-vindhastighed på mindst 8 meter i sekundet i 100 meters højde.

På Testcenter Østerild er der plads til at teste ni vindmøller. I 2019, er der kommet to nye teststande, efter Regeringen valgte at udvide testcentret.

Med udvidelsen af testcentret er det også blevet muligt at teste højere vindmøller. Før udvidelsen var det muligt at teste vindmøller på op til 250 meter i højden – målt fra jorden til øverste vingespids. Efter udvidelsen har det været muligt at teste havvind-møller på op til 330 meter på 5 af testpladserne.

Besøgscenter

Omkring 30.000 gæster lægger årligt vejen forbi Østerild for at blive klogere på vindmøllerne, lære mere om naturen m.m.

I 2017 åbnede et besøgscenter for at imødekomme de mange besøgende, der årligt kigger forbi. I besøgscenteret kan besøgende få den nyeste viden om vind og vindkraft i Danmark, de kan få svar på, hvordan en vindmølle bliver bygget og se forskellige vindmøllemodeller.

Lige uden for besøgscenteret står et udsigtstårn.  Det er lavet af en bundsektion fra en vindmølle, hvilket giver et indblik i, hvordan en vindmølle ser ud indeni.

Læs mere om besøgscentret her.

Ejer og udlejer

I Østerild er der ni standpladser.  Vestas Wind Systems står som ejer af to af testpladserne, og det samme gør Siemens Gamesa Renewable Energy. DTU Vindenergi er driftsherre på de resterende fem pladser.

Stand Nummer  Virksom-
hed
Vindmølle-
type
Effect MW  Rotor diameter (meter)  Hub højde (meter) Tip højde (meter) Lejeperiode slutter 
1  Ny Siemens vindmølle kommer snart    

 
Vestas V150 6.0 150 154 227
Ny Vestas vindmølle kommer snart V174 9.5 174 130 217
Vestas  V162  6.0  160 154  237 20.01.2038
Vestas V155 3.45  155  140  213 31.08.2028
Siemens

Gamesa Renewable Energy

SG-DD-167 MW 8.0 167 120 203,5  

Siemens Gamesa Renewable Energy

SWT-7,0 MW 14.0  222 160 271 
 
Siemens

Gamesa Renewable Energy

SG-DD-200 11.0 200 140 240 28.02.2031
GE   GE6,0-158
6.0 158 118 195


01.09.2025

Kontakt

Peter Hjuler Jensen
Deputy Head of Department
+ 45 4677 5037

Kontakt

Poul Falk Nielsen
Site Manager Østerild
DTU Wind
25 55 00 76
Se hvordan vinden blæser, og hvordan det påvirker energiproduktionen i Østerild lige nu.

Nabokontakt

Hvis der opleves usædvanlige forhold ifm. lys og støj fra testcenteret, modtager DTU Vind og Energisystemer gerne information herom på lys.osterild@dtu.dk.