Forskningsfaciliteter

DTU Vindenergi driver to testcentre i verdensklasse, Prøvestation for Store Vindmøller, Høvsøre og Østerild: Nationalt Testcenter for Store Vindmøller.

Ydermere er DTU Vindenergi førende på faciliteter indenfor materialeforskning, for eksempel Mechanical Testing Lab til mekaniske test af fiberkompositmateriale og udstyr til røntgentomografi og karakterisering i 3D og 4D. Risø Campus huser desuden Poul la Cour Vindtunnel og Large Scale Facility til test af møllevinger op til 45 meter.

Photo: Timm Becker

Vindtunnelen er blandt de største universitetsejede tunneler i verden. Kombinationen af testmuligheder gør den til den eneste af sin slags.

Large Scale Facility er en unik facilitet af de højeste internationale standarder, til forskning i styrke og udmattelse af store strukturer udsat for komplekse belastninger